Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Unge og magt – Talk i København

18. april kl. 17:00 - 18:30

Kom og lyt med, når Demokratisk TalentLAB sætter fokus på unge og magt

Hvem har magten og hvordan griber du den selv?

Til denne talk i Ungdommens Demokratihus tager vi på en rejse gennem magtens landskab i fællesskab med Christoph Ellersgaard, en af Danmarks førende forskere i magt og elitenetværk, og Manilla Ghafuri, forperson i Rapolitics og tidligere vært på radioprogrammet Ungdomsmagt. Sammen med Christoph og Manilla undersøger vi magtens fordeling og tilstand, og spørger, hvordan unge tager deres andel. Vi besøger blandt andet bestyrelseslokalerne i de demokratiske virksomheder på vores vej mod magtens tinder. Talken vil blive modereret af Marek Azoulay Jørgensen.

Talken afholdes d. 18. april 2024 kl. 17.00-18.30 i Ungdommens Demokratihus og er gratis og åben for alle. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er derfor nødvendig!

Talken “Unge og Magt” afholdes af Demokratisk TalentLAB og er en del af en event-række, der inspirerer unge til at tage del i demokratiet og søge indflydelse i Danmarks mange demokratisk ejede virksomheder.

 

Kort om deltagerne

Manilla Ghafuri er forperson i Rapolitics, podcastvært og storyteller. Manilla modtog Menneskerettighedsprisen 2022 for sin aktivisme og sit arbejde mod diskrimination af etniske minoriteter i Danmark. Manilla har været vært for 24syvs podcast Ungdomsmagt, hvor magtens mange vinkler er blevet undersøgt.

Christoph Ellersgaard er associate professor på CBS, og med en baggrund i sociologi, arbejder han med at kortlægge og udforske den danske magtelite. Christoph er blandt andet medforfatter til bøgerne Magteliten (2015), Magtens Atlas (2016) og Personer forgår, magten består (2019).

Moderatoren på denne talk er Marek Azoulay Jørgensen. Marek er oplægsholder, moderator, panelist og workshop-facilitator.


Tilmeld mig

Detaljer

Dato:
18. april
Tidspunkt:
17:00 - 18:30
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , ,

Sted

Ungdommens Demokratihus
Slagtehusgade 10a
København K, 1715
+ Google Maps