For dig, der allerede er valgt ind:

Netværk for yngre medlemsvalgte

Netværk for yngre medlemsvalgte

Er du 20-40 år og med i repræsentantskabet, landsrådet eller bestyrelsen i en demokratisk virksomhed, så kan du komme med i Demokratisk TalentLab's netværk for unge valgte.
Del på:

Bliv del af et stærkt fællesskab

Som noget nyt kan du komme med i et landsdækkende netværk for yngre medlemsvalgte. Her kan du blive en del af et fællesskab af engagerede, yngre demokratisk valgte med behov, udfordringer, ambitioner og drømme som dig.

Vil du udvikle dine kompetencer og få mere indflydelse? 
Ønsker du at bruge din indflydelse på at skabe forandring? 
Drømmer du om at blive valgt ind et sted, hvor du kan gøre en større forskel? 
Kunne du tænke dig at mødes med andre medlemsvalgte i samme situation som dig?
Vil du være med til at gøre det mere attraktivt for unge at stille op og blive valgt?

Netværket klæder dig på og giver dig og andre unge en langt stærkere stemme i medlemsdemokratiet.

Hvad får jeg adgang til via netværket?

Netværket mødes hver anden måned. Møderne vil have tre elementer:

  1. Netværkselementet, hvor deltagerne udveksler erfaring
  2. Et videnselement, hvor nye indsigter, værktøjer eller erfaringer deles af eksperter eller fra personer med erfaring fra bestyrelser,  virksomhedsledelse eller andet
  3. Et socialt element, hvor der er plads til mere uformel networking.

 

Møderne er dialogorienterede, involverende og inspirerende. Vi faciliterer møderne, og du og de andre deltagere i netværket er selv med til at bestemme, hvilke emner vi skal tage op, og hvem vi skal invitere til at holde oplæg.

Som medlem af netværket tilbyder vi dig kompetencegivende uddannelsesmoduler. 

Vores udgangspunkt er, at uddannelsen skal kvalificere dig til at blive valgt ind i bestyrelser, styrke din indflydelse og give dig kompetencer. Målsætningen er at kompetencerne både kan bruges konkret i dit arbejde som medlemsvalgt men også kan bruge i andre sammenhænge.

Vi designer modulerne med udgangspunkt i netværkets behov. Der vil være en række inspirerende samarbejdspartner og gæsteundervisere tilknyttet uddannelsesforløbene.

Vi tilbyder alle i netværket en mentor. Vores mentorordning er bygget op omkring ideen om revers mentoring. Hvilket betyder, at både mentor og mentee indgår i et ligesindet udvekslingsforhold. 

Dialogen med din mentor styrker ikke alene dine kompetencer og din forståelse for dit ansvar, din opgave og dine indflydelsesmuligheder som medlemsvalgt. Gennem dialogen kan du også være med til at påvirke din mentors forståelse for vigtigheden af at inddrage unge og få flere unge valgt ind. 

Vi sørger for at skabe det helt rigtige match mellem dig og din mentor.

Vil du være med?

Hvis du vil være en del af netværket, kan du tilmelde dig via linket nedenfor. Vi kontakter dig, når netværket begynder i starten af 2025.

Tilmeldingslink: https://forms.gle/Kc3NHDkAfunDESWg9