Netværk for yngre medlemsvalgte

Er du 20-40 år og valgt til repræsentantskabet, landsrådet eller bestyrelsen i en demokratisk virksomhed? 
Så kan du blive en del af Demokratisk TalentLabs netværk for yngre medlemsvalgte.

Netværket består af engagerede demokratisk valgte, der alle har det tilfælles, at de er under 40 år gamle. Her bliver du en del af et fællesskab, hvor I kan dele glæder, udfordringer, erfaringer og ambitioner med hinanden.

Netværket er for dig, der ønsker at:

Netværksforløbet består af 8-10 møder fordelt over hele 2026, og indeholder netværksmøder, uddannelses- og mentorforløb.

Netværksmøder

Netværket mødes cirka hver anden måned i hhv. Aarhus og København eller online. Første møde er i april.

Vi har til hvert møde besøg af eksperter, der deler indsigter og værktøjer til god selskabsledelse, bestyrelsesarbejde og andet.

Demokratisk TalentLab faciliterer møderne, men indholdet bestemmes i samarbejde med deltagerne, for at de kan være til mest mulig gavn og inspiration.

Uddannelse

Som medlem af netværket tilbyder vi dig en kompetencegivende uddannelse i bestyrelsesarbejde.

Målet er at kompetencerne både kan bruges konkret i dit arbejde som medlemsvalgt – men også i andre sammenhænge i dit liv og din karriere.

Vi designer uddannelsesmodulerne med udgangspunkt i deltagernes behov, og der vil være en række inspirerende samarbejdspartnere og gæsteundervisere tilknyttet uddannelsesforløbet.

TalentLab Mentor

Vi tilbyder alle i netværket et erfarent bestyrelsesmedlem som mentor. Mentor og mentee indgår i et ligesindet udvekslingsforhold.

Dialogen med din mentor styrker ikke alene dine kompetencer og din forståelse for dit ansvar, men også din demokratiske selvtillid og dine indflydelsesmuligheder som medlemsvalgt. Gennem dialogen er du også med til at påvirke din mentors forståelse for vigtigheden af at inddrage unge. Vi sørger for at skabe det helt rigtige match mellem dig og din mentor.

Vil du være med?

Der er nu åbnet for tilmelding til Netværket for yngre medlemsvalgte 2026. Netværket starter op i april 2026, og varer i et år. 

Du kan tilmelde dig Netværket på knappen herunder: